Nordsjællands Port Center - Fløjlåger og havelåger

Fløjlåger og havelåger

Fløjlåger og havelåger, lige fra store smedejernsporte til små enkle havelåger.

Fløjlåger, havelåger, svinglåger, svingporte, fløjporte – kært barn har mange navne.
Fælles for dem alle, de er hængslet i siden og svinger ind eller ud. – Som din hoveddør derhjemme.

Hvorfor:

  • Du skal føle dig tryg i dit eget hjem
  • Det skal være besværligt for banditterne
  • Dine gæster skal have en flot velkomst, med låger der åbner sig for dem
  • Små børn og hunde kan ikke stikke af
  • Det gælder om at have den flotteste indkørsel på villavejen
  • De kræver minimal sideplads

Hvad skal du være opmærksom på:

Fløjlåger kræver ikke noget sideplads, og er det oplagte valg til smalle indkørsler. Man skal bare være opmærksom på at de svinger, og at man ikke kan holde helt op ad dem.
Har du en skrående grund, kan det blive lidt mere vanskeligt. Du kan få rettet din grund / belægning, hvilket kan virke både dyrt og uoverskueligt.
Fløjlågen kan også trækkes et par meter ind på grunden, så den åbner udad. Den må aldrig åbne ud på fortov og vej, så får du kommunen på nakken.
Alternativt kan den laves med specielle hængsler, så den åbner indad og følger terrænnet.

Fløjlåger kan monteres på stålsøjler eller direkte på murværk.

Vi leverer ALTID fløjlåger med justerbare hængsler, og så vidt muligt flanger på stålsøjlerne.
Dette gør at alt kan justeres, også hvis fundamentet skulle sætte sig. Det vil sige at istedet for at banke fundamentet op og støbe nyt, kan man bare justere et par møtrikker. – Der er ikke noget værre end at se alle de skæve låger rundt omkring.

Fløjlåger eller havelåger kan være manuelle, med elektrisk lås eller med automatik. Med automatik eller elektrisk lås kan de åbnes ved tryk på en fjernbetjening, kodetastatur, trykknap, smartphone, video intercom eller.?

Du skal også tænke på hvordan du vil kommunikere med dine gæster, postbud, pizzamand eller lignende.
Nogle vælger den simple løsning med en trådløs ringeklokke, andre får monteret et video samtaleanlæg. Vi har både trådløse og trådførte video intercom fra AES og Siedle.

Hvordan:

Du kan lade os klare det hele for dig, så du bare skal læne dig tilbage og nyde det færdige resultat.
Det eneste det kræver fra dig er, at vi bliver enige om designet på smedejernsporten, og om hvordan evt. automatik skal virke. – Resten klarer vi.

Er du dygtig med hænderne eller har du en håndværksmæssig uddannelse, kan du evt. lave dele af montagearbejdet selv.
Har du mod på det, kan du også stå for det hele selv – din smedejernsport dit valg.

Skal du have automatik på din smedejernsport, skal der trækkes strøm 230 Vac. til styreboksen.
Det skal du have din egen elektriker til, da vi ikke har el-autorisation.